Er du til bobler så prøv denne superlækre Espumante. Mums
Den er lavet på den traditionelle metode (som champagne) og har været 3 år undervejs inden den blev frigivet i oktober 2023. Producenten er Seara d´Ordens som også laver en stor del af de andre skønne vine vi sælger.
Mens Champagne blanc de blanc pt kun laves af en enkelt hvid druesort (Chardonnay), så er disse dejlige bobler lavet på 3 forskellige hvide druesorter. De er anerkendte sorter i Portugal men er ikke så kendte på vores breddegrader. Det er Cercial, Malvasia Fina og Viosinho.
Nogle af disse druesorter har vi faktisk også noget dejligt hvidvin der er produceret af. Muligheden for at anvende forskellige druesorter har givet winemakeren mulighed for at skabe en yderst velllykket Espumante, der både har en helt fantastisk duft og samtidig skabe en vin der både har noget friskhed og noget syre og samtidig har en snert af sødme med noter af eksempelvis æble.
Espumanten ligger sødmemæssigt på niveau med en champagne med betegnelsen brut og på kanten til at være en extra brut idet den indeholder 6 gram sukker pr liter.
Leveres enkeltvis eller i en fin 3 stk. kasse.
Vi anbefaler at den drikkes ved en temperatur på 8-12 grader. Hvis den er for kold, vil der mangle noget duft og smag
750ml
12% Alkohol