Portvinstyper

Dette indlæg kan forhåbentlig gøre dig lidt klogere portvine som er en fantastisk drik og som kan være meget forskellig afhængig af type, alder mv.

Helt generelt så er Portvine, som navnet indikerer en vin. Portvinen er sødere end "almindelig" vin idet man ved produktionen stopper gæringen før en større del af sukkeret bliver omdannet til alkohol. Det gør man ved at tilføre 77% alkohol (Aqua dente), og derved får man en vin der er sødere og har en højere alkoholprocent.

Portvine må kun kaldes for Portvine når de kommer fra Portugal og er produceret af druer fra Douro dalen og er flasket i enten Douro eller byen Vila nova de gaia der ligger lige ved siden af Porto. Udover at Portvine faktisk kommer fra det ældste vinområde i verden (ja også ældre end Frankrig ), så er Portvine også den mest kontrollerede vin i verden. Hver vin er forsynet med et selo med et nr der er udstedt af Portvinsinstituttet IVDP og alle vine er blevet godkendt ved både en kemisk og en smagsmæssig kontrol, inden de må sælges. IVDP holder også skarpt øje med hvor meget af hver type portvin og årgang de enkelte huse har på lager, og der er regler for hvor meget de må flasker hvert år. Endvidere foretager de løbende en række kontroller. 

Der findes forskellige typer af portvine, som du det fremgår af figuren. Udover forskellig alder så har portvinstyperne også forskellige karakteristika. Læs mere nedenfor:

Ruby Stil

Portvine der hører til i kategorien Ruby, kaldes også røde portvine. Efter de er produceret ligger de typisk på ståltanke eller større træfade i få år hos producenten inden de kommer på flaske og bliver frigivet til salg. Med undtagelse af de helt billige udgaver, så vil de fleste røde portvine kunne udvikle sig positivt på flaske men det kan du læse mere om nedenfor.

Røde Portvine (Ruby stil) er følgende:

• Ruby
• LBV (Late Bottled Vintage)
• Vintage

Ruby

Ruby fås primært i 2 udgaver. En ruby/Fine ruby og en Ruby reserve. De er begge blandingsvine. Ruby er ofte blandet af forskellige årgange af unge vine, men kan også være en enkelt årgang. En  En Ruby reserve har dog en noget højere kvalitet og der stilles flere krav til at der skal blendes vine med forskellig alder og den skal have en vis kvalitet for at kunne bære betegnelsen Reserve. 

Udover Ruby og Ruby reserve så findes der også en variant der kaldes Crusted Port. Det er også en blandningsvin af forskellige årgange og som en reserve skal den blendes af vine af forskellig alder og have en vis kvalitet. Derudover så skal den være ufiltreret for at der kan være noget Crust/sediment/bundfald. Det medfører samtidig at vinen kan udvikle sig yderligere. Da det er en blandingsvin af flere årgange har den ikke noget årstal på etiketten men alene det år den er kommet på flaske.

Udgangspunktet for Ruby portvine er grundlæggende at producenten gerne vil have at vinen smager ens, uanset om du køber en flaske i dag eller køber en ny flaske om 3 år. Vinen er lavet til at blive drukket, når den er købt. Typisk kan den godt holde nogle år efter den er købt, men det er ikke en vin du skal købe for at gemme den og håbe på den udvikler sig, dog med undtagelse af Crusted Port.

En Ruby smager efter vores mening ofte bedst ved en 12-16 grader men prøv dig frem for flere faktorer spiller ind, f.eks. hvem producenten er, om du drikker med/uden noget af spise til mv.

Når du først har åbnet en ruby portvin så holder den længere tid hvis den kommer i køleskab. Holdbarheden afhænger også af producenten, hvor koldt dit køleskab er (koldere er ikke nødvendigvis bedre) mv, men en Ruby er rimelig robost og kan normalt godt holde en måneds tid eller længere i køleskabet, dog afhængig af hvor mange gange du tager proppen af og på for at skænke dig et glas.

Late Bottled Vintage (LBV)

LBV står for Late Bottled Vintage og som navnet indikerer, er det ud fra navnet en vintage portvin der har ligget længere tid på fade end en vintage. Det er dog en sandhed med modifikationer, for mange producenter bruger ikke de samme druer til en LBV som de bruger til en vintage. Producenten skal have LBV liggende på fade i mindst 4 år og og den må højst ligge i 6 år. Producenten må selv bestemme hvilke type fade som portvinen ligger på, hvilket vil sige at det kan være ståltanke eller træfade og det kan være store eller små, som alt sammen kan påvirke vinens karakter og modenhed. 

LBV er en portvin fra et bestemt år. Det vil sige at modsat Ruby så blandes den ikke af forskellige årgange, men er en årgangsportvin. På Flasken er der derfor trykt et årstal på der viser hvilken år, som druerne og dermed vinen er fra. Normalt vil du også kunne finde et årstal for hvornår portvinen er flasket, men det er nogle gange svært at finde. Du kan se efter om der enten på etiketten foran eller på bag på står noget i stil med "Bottled in" eller "Engarrafado em"

LBV kan fås filtreret eller ufiltreret. Det betyder om man har fjernet diverse partikler og gærrester mv der kan give vinen bedre mulighed for at videreudvikle sig. Det er forskelligt fra producent til producent og faktisk har enkelte producenter både en filtreret og en ufiltreret udgave.

Hvorfor har det så en betydning? Udgangspunktet er at en LBV er klar til at blive drukket når den er kommet på flaske og er frigivet til salg, men en del LBVér kan sagtens også gemmes, hvorefter de vil udvikle sig yderligere på flaske. Ældre LBVér er faktisk pt rigtig populære blandt mange Portvinsnørder. Hvis en LBV er ufiltreret så har den bedre forudsætninger for at kunne udvikle sig positivt og kunne gøre det over rigtig mange år, ja faktisk kan nogle være rigtig lækre selvom de er 20, 30 ja måske 40 år gamle!  Samtidig så koster en LBV markant mindre end en vintage hvilket er med til at øge populariteten. Hvis en LBV er filtreret, så er det dog ikke sådan at den slet ikke kan udvikle sig yderligere, men ofte så er den lavet for at blive drukket i løbet af få år, lidt ligesom en Ruby.

Vintage

Vintage er nok den portvin der produceres færrest af, men er samtidig den vin, der er mest hyped. Når vintage portvin laves, anvender producenten normalt de bedste druer, de har til at lave en portvin, der over mange år kan modne til at blive noget helt særligt. Producenten skal have vintage liggende på fade i mindst 2 år og højst 3 år efter høsten. Ligesom med LBV må producenten selv bestemme om det er ståltanke, træfade og hvilken størrelse. Når en vintage er kommet på flaske, er den dermed meget ung, og sjældent moden nok til at blive drukket straks.

Nogle producenter producerer en vintage hvert år, mens andre kun producerer vintage i et såkaldt vintageår. Der er også mange producenter der gør begge dele, så de hvert år har en "almindelig vintage" og i et vintageår har en særlig god vintage.

Hvad er et vintageår så? Et vintageår er et år hvor de fleste af de store huse vurderer høsten som særlig god og derfor beslutter at det er et såkaldt klassisk vintageår, hvor de vil udgive en særlig god vintage. Typisk sker det ca. 3 gange i et årti og aldrig i 2 år efter hinanden, dog med undtagelse af 2016,2017, hvor det var første gang at der blev erklæret klassisk vintageår, 2 år i træk.

Det er forskelligt fra person til person hvornår man synes en vintage skal drikkes, men ofte venter man minimum 10-15 år og gerne meget længere. En vintage portvin fra et særligt godt år, kan sagtens være fantastisk når den er 40-50 år gammel.

Nogle producenter laver vintages der modner hurtigt, mens andre laver vintages der modner meget sent. Eksempelvis har producenten Dow´s nogle vintages der er længe om at modne, mens producenten Rozes har vintage der modner forholdsvist hurtigt.

Seara d´Ordens, som vi importerer, laver 2 forskellige vintages. Stort set hvert år laver de en vintage der kan holde i mange år, men som også kan drikkes forholdsvis ung. I helt særlige år, når høsten har været ekseptionel god og der erklæres klassisk vintageår, laver de derudover en speciel vintages der bærer benævnes TalentVs (udtales Talentus) og som har endnu større potentiale til at udvikle sig og holde i rigtig mange år.

De store portvinsproducenter laver som reglen også vintage hvert år, men mens de årlige vintage portvine laves af en bestemt gård/Quinta som kaldes en "Single Quinta", så laver de i et klassisk vintageår en portvin der er det bedste fra alle deres gårde og som så alene bærer deres eget navn. Eksempelvis laver Portvinsproducenten Grahams næsten hvert år en vintage fra en gård/Quinta der hedder Malvedos som så benævnes Graham´s Quinta dos Malvedos. I de særlige år producerer de så en Vintage som de kalder Graham´s Vintage Port. 

Tawny Stil

Portvine der hører til i kategorien Tawny, kaldes også for brune portvine. Hvide portvine følger samme mønster som Tawny, men laves på hvide druer. Da Tawny betyder brun/læder farvet på portugisisk, så benævnes de hvide ofte for sig selv selvom de er underlagt samme regler som de brune portvine. Nedenstående beskrivelse gælder derfor også for hvide portvine. Derudover kan du nederst se et kort afsnit af, hvor hvide portvine adskiller sig.

Når en Tawny (eller en hvid portvin) er produceret, så ligger de typisk på mindre træfade der er brugte, så de ikke afgiver smag til portvinen. De kan dog godt ligge kortere tid på ståltanke, ligesom der også kan være forskel på størrelsen af træfadene fra producent til producent. Endvidere kan størrelsen af træfadene også være forskellig hos samme producent afhængig af om portvinen skal indgå i et blend (Tawny) eller frigives som en årgangsportvin (Colheita). Størrelsen af træfadene herunder hvor fyldt træfadet er, har betydning for udviklingen af portvinen da eksempelvis den mængde af ilt vinen udsættes for, påvirker vinen

Tawny portvine er følgende:

• Tawny
• 10 år, 20 år, 30 år, 40 år, 50 år
• Colheita
• Hvid

Tawny

Tawny fås normalt i 2 udgaver. En Tawny/Fine Tawny og en Tawny reserve. Begge 2 er blandingsvine hvor producenten har taget forskellige årgange og blandet og hvor producenten gerne vil have at vinen smager ens uanset om du køber en flaske i dag eller køber en ny flaske om f.eks. 3 år. Vinen er lavet til at blive drukket når den er købt. Typisk kan den godt holde nogle år efter den er købt, men det er ikke portvin, du skal købe for at gemme den, for den udvikler sig ikke yderligere. 

En Tawny eller Tawny reserve smager efter vores mening ofte bedst ved en 10-14 grader men prøv dig frem. Det afhænger også af producent og hvilke smagsnoter vinen har samt andre faktorer. Når du først har åbnet den så holder den længere tid hvis den kommer i køleskab. Et vinekøleskab er at foretrække men et almindeligt køleskab kan også bruges. Holdbarheden afhænger også af producenten, hvor koldt dit køleskab er (koldere er ikke nødvendigvis bedre) mv, men en Tawny er rimelig robost og kan normalt godt holde en måneds tid eller længere i køleskabet, dog afhængig af hvor mange gange du tager proppen af og på for at skænke dig et glas. Portvinen bliver sjældent dårlig hvis den bliver for gammel, men den bliver bare trist at drikke.

Tawny 10 år, 20 år, 30 år, 40 år, 50 år

Tawny med aldersangivelse på 10,20,30,40,50 år er alle portvine der er blended. Udgangspunktet er at en Tawny med aldersangivelse fra den samme producent, smager ens uanset om du køber og drikker en flaske i dag eller køber en flaske om 3 år. For især små producenter kan det dog godt ske at der er lidt variation alligevel, hvilket kan være ganske interessant. 

Når du køber en Tawny med alder, så har den ligget på fade i nogle år hos producenten, og når den er flasket, er den klar til at blive drukket. Den bliver som udgangspunkt ikke bedre af, at du gemmer den. Faktisk så er chancen for at den bliver ringere, større jo flere år den ligger på flaske efter du har købt den. Når du køber en Tawny med alder, er det derfor også altid en god ide at checke hvornår den er flasket.

Aldersangivelsen indikerer hvordan vinens smag og profil som minimum ligger rent aldersmæssigt, ud fra producentens stil og præferencer. Det er derfor langt fra sikkert at eksempelvis en 10 års portvin rent faktisk har en gennemsnitsalder på 10 år. Nogle producenter vælger at gøre deres portvine ekstra gode ved eksempelvis at have en gennemsnitsalder på 15 år i deres 10 års Tawny, mens andre producenter vælger at have en noget lavere gennemsnitsalder i deres 10 års Tawny. Det kan komme lidt an på hvor meget den enkelte producent satser på salg af Tawny, om det er en stor eller lille producent, om hvor dygtige de er til at lave Tawny osv. 

Der er også rigtig stor forskel i smagen fra de enkelte producenter. Nogle er meget søde, Nogle meget syrlige og andre er midt i mellem. Dertil kommer fyldigheden og kompleksiteten er meget forskellig. Nogle har måske blended deres portvin fra 10 forskellige årgange, mens andre måske kun har anvendt 2-3 forskellige årgange i deres blend.

Colheita

Colheita, der udtales noget i retning af kuljeita, og som på Portugisisk betyder Høst, er en årgangsportvin.

Ligesom med LBV og Vintage så kommer hele vinen fra et bestemt år, som står på flaskens etiket på forsiden. Når portvinen er produceret, ligger den typisk på mindre eller mellemstore gamle træfade hos producenten. Det skal den gøre i mindst 7 år før den må komme på flaske og sælges som en Colheita. Ofte ligger en Colheita dog væsentlig længere på træfade og det er også ganske normalt, at man kan finde samme årgang, som er kommet på flaske i forskellige år, og nogle gange med mange år imellem. Du kan derfor godt støde ind i eksempelvis en Colheita 1990 der både er flasket i år 2015 og i 2021. Den der er flasket i 2015, har således ligget 25 år på fad hos producenten og udviklet sig, mens den der er flasket i 2021 har ligget 31 år på fad. De 2 flasker vil derfor formentlig også smage forskelligt.

Det bringer os ind på flaskeår, holdbarhed og udvikling i flasken. Når du køber en Colheita, så har den ligget på træfade i nogle år hos producenten, og når den er flasket, er den klar til at blive drukket. Den bliver som udgangspunkt ikke bedre af, at du gemmer den, men den kan godt ændre smag. Det kan også ske, at den bliver en smule bedre og mere balanceret de første 1-5 år efter den er flasket, men herefter er risikoen større for at den bliver ringere, jo flere år den ligger. En Colheita er dog ofte mere robust end en Tawny og selvom du falder over en Colheita, der er flasket for mange år siden, så kan det godt være at den smager rigtig godt, men den har dog ikke samme friskhed over sig længere. En masse iltning/dekantering kan dog nogle gange hjælpe på det. En god ide er altid at checke hvornår en colheita er flasket.

Da Colheita er en årgangsvin og ikke et blend, og alt i flasken dermed stammer fra samme år, så kan der være stor forskel på portvinen alene på grund af årstallet. En Colheita fra 1990 kan således smage noget anderledes end en Colheita fra 1991 selvom det er fra samme producent, men fordi høsten kan have været meget forskellig. Da producentens måde at opbevare, vedligeholde og pleje vinen på mens den ligger på fad, også er en stor faktor, vil du dog alligevel ofte også kunne smage en masse ligheder, selvom vinene er forskellige.

Hvid

Hvid portvin er lavet på samme vis som Tawny og Colheita jf ovenfor men i stedet for at bruge røde druer, så er der anvendt grønne druer. Der laves ikke LBV og Vintage af grønne druer, hvilket primært skyldes at grønne druer ikke indeholder tanniner og dermed ikke har samme mulighed for at kunne udvikle sig yderligere i flasken, som specielt vintage har behov for.

Til gengæld laves der lidt flere varianter er hvid portvin idet der findes, sød, meget sød, halvtør, tør portvin. Normalt er hvid portvin med alder ikke i en tør variant men enkelte producenter laver dog nogle tørre udgaver både som et blend f.eks. 30 års og som en colheita.

I de senere år er hvid portvin blevet mere og mere populært. Tidligere havde de fleste producenter en standard hvid i sortimentet og måske også en tør hvid portvin og det var det. Der var dog enkelte producenter der gjorde en del mere ud af det, og havde ældre hvide portvine såsom producenten Dalva. De er kendt for deres Golden White serie, hvor den ældste stammer helt tilbage fra 1952.

Afslutning

Uanset hvilken portvin du vælger, så er det vigtigt at være opmærksom på hvor gammel den er, hvornår den er flasket og hvilken producent den kommer fra. Du kan selvfølgelig bruge denne viden som grundlag til at nørde mere med portvin og skabe dig en større viden over tid, men det vigtigste er, at du kan bruge det til at finde ud af hvad du bedst kan lide! Du skal blot huske at dine præferencer for, det du synes smager bedst, vil udvikle og ændre sig over tid. I begyndelsen synes du måske at jo sødere jo bedre, men så kan det være at du over tid begynder at værdsætte noget mere syre og andre nuancer i smagen lige fra nødder og karamel til lakrids, peber og diverse urter.