LÆKRE DRINKS MED PORTVIN
Vi har gennem de sidste par år udviklet lækre drinks med portvin som vi har præsenteret på portvinsmesser/festivaler rundt om i Danmark. Nedenfor finder du disse opskrifter, så du selv kan lave de dejlige drinks derhjemme. Mums
Douro Kiss er lavet på den "røde" portvin Fine Ruby som både har en let sødme og mange noter af røde bær. Det forstærkes af jordbærsirup. Spriten tilføjer sødme, et snert af lime og kulsyre. Limesaft giver friskhed og er med til at balancere drinken.
Sunshine er lavet på den hvide portvin Fine White fra Seara d' Ordens, som er har en let friskhed og en fin sødme med noter af tørret lyse frugter og honning. Bols Advokat tilføjer en lækker cremethed, mens limesaft og appelsinsaft giver et pift af syrlighed samt citrus- og orangenoter. Gingerbeer skaber både et snert af skarphed men gør også drinken frisk, indbydende og tilfører også kulsyre aka bobler.
Red Berry er lavet på den "røde" portvin Fine Ruby som haren let sødme og mange noter af røde bær. Martini Rosso tilfører saft og kraft mens jordbærsirup giver lidt ekstra sødme. Sødmen holdes i skak af limesaft som samtidig giver noget friskhed. Tonic giver drinken både en let bitterhed og samt selvfølgelig kulsyre og afhængig af hvilken Tonic du vælger, så kan du tilpasse drinken til dine smagsløg. Vi anvender normalt Fevertree indian water til denne drink, men prøv gerne også andre.
Dry Froggy er baseret på en ekstra tør hvid portvin Extra Dry White som skaber en fantastisk "bund" i drinken og ja selvfølgelig noget tørhed og friskhed. Passion Sirup tilføjer noget dejlige sødme og frugtnoter, mens den grønne sodavand både tilføjer sødme samt giver drinken en flot farve. Mynte giver et pift af friskhed til drinken og er et must i denne drink, men hvor meget du vil putte i, er helt op til dig.
Ruby er lavet på den "røde" portvin Ruby Reserva (storebror til Fine Ruby) som har en dyb sødme, intense noter af røde bær og lette tanniner. Derudover San Pellegrino Aranciata der tilfører sødme og dejlige orange noter. Til sidst Gingerbeer der giver både et snert af skarphed men også gør drinken frisk, indbydende samt giver drinken lidt bobler.
Port Tonic er nok den drink som er tættest på at kunne blive kaldt en klassiker inden for drinks med portvin. Simpel men alligevel super velsmagende. Laves på portvinen Fine White fra Seara d'Ordens eller alternativt på Extra Dry White hvis du gerne vil give drinken lidt tørhed. Portvinen udgør ca 40% af drinken. Derudover består drinken af Tonic, som udgører de resterende 60%.). Tonic giver drinken både en let bitterhed og samt selvfølgelig kulsyre og afhængig af hvilken Tonic du vælger, så kan du tilpasse drinken til dine smagsløg. Vi anvender normalt Fevertree indian water eller mediterranean til denne drink. For os bliver f.eks Schweppes tonic for sød, men prøv den gerne eller andre.